Fordele ved en vegansk kost og livsstil
Hvert år træffer flere og flere mennesker beslutningen om at blive veganere og det er med god grund! En vegansk kost kan forbedre vores liv på mange fantastiske måder. I denne artikel kommer vi ind på følgende om en vegansk diæt:
- Sundhedsmæssige fordele ved en vegansk diæt
- Sygdomme som en plantebaseret kost kan reducere risikoen for
- Effekt på vores miljø og ressourcer
- Dyrevelfærd
- Information om mejeri, kød og æggeindustrien
- Argumenter mod en vegansk kost
Der er så mange unikke grunde til at vælge en vegansk livsstil. Når man tænker på overgangen til veganisme, er det vigtigt at overveje din moral og grundene til, at denne livsstil taler til dig. En stor livsstilsændring er lettere at opretholde, hvis du tror helhjertet på din beslutning.
I forbrugerkulturen, vi lever i idag, viser vi støtte med penge. Hvert køb, vi laver, er som en stemme for støtte. Når vi køber kommercielle produkter, stemmer vores penge til støtte for ikke kun produktet, men også virksomhedens praksis og moral. Af denne grund er det vigtigt at være en uddannet forbruger, så med hver eneste krone du bruger, støtter du noget, du virkelig tror på.
Sundhedsmæssige fordel ved en plantebaseret kost
En vegansk kost kan være en af de sundeste måder at leve på. Plantebaserede kostvaner skal indeholde masser af frisk frugt og grøntsager, fuldkorn, bønner, bælgfrugter, nødder og frø. Fordi veganske kostvaner ofte er afhængige af disse sunde fødevarer, har de en tendens til at indeholde flere vitaminer, mineraler, antioxidanter og fibre. Sunde veganske kostvaner indeholder vitaminerne B1, C og E, folinsyre, magnesium og jern i rigelige mængder. Samtidigt er en plantebaseret diæt også lav på kolesterol og mættede fedtstoffer.
En plantebaseret vegansk kost kan reducere risikoen for dødelighed fra forhold som:
- Type 2 diabetes
- Nogle gigtlidelser
- Parkinsons
- Kardiovaskulære sygdomme
- Iskæmisk hjertesygdom
- Forhøjet blodtryk
- Slagtilfælde
- Fedme
- Nogle kræftformer inklusiv prostata og tyktarmskræft
Veganske diæter er sunde for alle i alle aldre, herunder børn, gravide og ammende kvinder og ældre. Det er vigtigt at bemærke, at veganere skal være særlig opmærksomme på deres kostvaner for at undgå specifikke næringsstofmangler. Der er ringe risiko for mangel i en velplanlagt vegansk kost. Det er især vigtigt at spise et tilskud af B-12 vitamin, som er det eneste reelle næringsstof som ikke kan fås igennem en plantebaseret kost. Nogle veganske fødevarer er endda beriget med B-12 vitamin. Desuden er det også vigtigt at skifte hvidt brød, mel, pasta ud med grovere og sundere varianter og alternativer.
Effekt på vores miljø og ressourcer
Der var en tid i vores udvikling, hvor kød var nødvendigt for vores overlevelse. Faktisk er det en af grundene til, at vi er her i dag! Men vores miljø vil ikke kunne understøtte vores nuværende fødevareproduktion i meget længere tid. I 2010 udgav FN en rapport, der opmuntrede til en global bevægelse væk fra animalske produkter. Rapporten siger, “Virkningerne fra landbruget forventes at stige væsentligt på grund af befolkningstilvækst, der øger forbruget af animalske produkter. I modsætning til fossile brændstoffer er det svært at søge efter alternativer til mad. En væsentlig reduktion af virkningerne fra en øget fødevareproduktion vil kun være mulig med en væsentlig verdensomspændende kostændring, væk fra animalske produkter. ”
Opdræt, opdræt og fodring af dyr til mad er en enorm ineffektiv anvendelse af vores naturressourcer. Dyr opdrættet til fødevareproduktion fodres med over halvdelen af verdens samlede afgrøder. Efterhånden som vores befolkning vokser, kræver vi flere og flere landbrugsarealer. 60% af verdens skovrydning er omdannet til brug som landbrugsjord, hvoraf meget er anvendt til græsning af kvæg. Anslået 14% af verdens befolkning (over 850.000.000 mennesker) lider af underernæring, mens vi fortsætter med at spilde værdifulde landbrugsarealer og ressourcer til at producere animalske produkter og derfor kun opnår en brøkdel af den potentielle fødevareproduktion. At fortsætte denne tåbelige forvaltning af vores naturressourcer er simpelthen ikke bæredygtig.
Da en vegansk livsstil bidrager til mindre luftforurening og sætter mindre stress på vores naturressourcer ved at kræve mindre jord, fossile brændstoffer og vand. Da verdens befolkning forventes at nå 9 milliarder i 2050, er en bevægelse hen mod en vegansk livsstil den mest effektive måde at reducere trykket på vores miljø og kan være helt afgørende for vores overlevelse som en art.
Dyrevelfærd
Mange mennesker identificerer sig selv som dyreelskere, men med vilje eller ej strækker dette sig sjældent til de dyr, vi bruger til mad. Der er mange misforståelser om, hvordan animalske produkter produceres, og vi blokerer ofte for dette faktum. Dyrevelfærd er et spørgsmål, som vi kan lide at skubbe ud af vores sind, selv når det bliver præsenteret for os på en objektiv måde.
Fabriksopdræt udviser nogle af de mest alvorlige eksempler på animalsk grusomhed i fødevareproduktionen. Desværre er et økologisk landbrug endda mere belastende for miljøet end et konventionelt idet det bruger langt mere plads. Dermed er den ene måde bedre for dyrene og den anden måde bedre for miljøet, men begge bør helt undgås. Der er tilmed mange andre grunde til at holde sig fra mælk, æg, fisk og kød uanset om det er økologisk eller ej. Jeg vil anbefale at man evt ser dokumentaren “What the health“, kan bla findes på på Netflix, som kommer ind på mange pointer ift en vegansk livsstil.
Herunder er et kort overblik over nogle af de rutinemæssige praksis for dyr i landbrugsindustrien. Disse er vandede versioner af, hvad der sker på daglig basis for millioner af dyr hver dag. Hvis dette forstyrrer dig, anbefaler vi stærkt at se nærmere på disse problemer, da der er meget mere at lære.
Kødindustrien
Livene for dyr, der er opdrættet til slagtning, er mildt sagt elendige. Dyrene holdes i overfyldte områder med lidt eller intet plads til at bevæge sig, miljøet er beskidt, og luften er tyk med lugten af ammoniak og kropsaffald. Dyrene lider af skader, der ofte efterlades ubehandlet, fra knækkede knogler til forbrændinger og læsioner fra konstant kontakt med deres eget affald.
Med fokus på fortjeneste er tid penge, hvilket betyder at slagterier behandler så mange dyr som muligt på en given dag. Det er almindeligt, at produktionslinjerne bevæger sig så hurtigt, at metoderne til at dræbe dyrene sjældent er effektive og forårsager stor lidelse og smerte. På grund af den hurtige behandlingstid er mange af dyrene stadig i live, skræmt og i utænkelige mængder af smerter.
Disse er rutinemæssige praksis – millioner af dyr udholder denne grusomhed og tortur hver eneste dag, og det er ikke kun de dyr, der lider. Slagterarbejdere har også en enorm risiko for at udvikle sygdomme som posttraumatiskstress. Arbejdstagere kan også blive voldelige hjemme og misbruge stoffer eller alkohol i et forsøg på at dæmpe deres egen skyld og angst over, hvad de har oplevet eller deltog i.
Mejeriindustrien
På grund af den lange tid, der bruges i disse forfærdelige forhold, er produktionsdyrens liv så dårlige, hvis ikke værre end de dyr, der er opdrættet til slagtning. Igen er fokus på profit – ved at minimere mængden af plads og tid det tager at opnå animalske produkter, er overskuddet maksimeret.
For at opretholde mælkeproduktionen skal mælkekøer gentagne gange og under tvang kunstigt insemineres. Efter fødslen fjernes kalverne fra deres mødre inden for 24-72 timer. Jo før jo bedre, men normalt bliver forholdet mellem mødre og deres kalve styrket over tid, og adskillelsen er derfor yderst stressende for begge dyr. Mælk, der er produceret til kalven, udmalkes til konsum, og kalvene fodres med en erstatning af pulverformigt mælk. Kalve født af malkekøer bruges til forskellige formål afhængigt af deres køn. Hunnerne begynder deres liv som malkekøer ved 13 måneders alderen. Hannerne slagtes til kalvekød inden for blot nogle få timer indtil de er op til 4 måneder. Kalveindustrien er et direkte biprodukt fra mejeriindustrien.
Mens en kos naturlige levetid kan overstige 20 år, dræbes de fleste malkekøer i en alder af 4 år og sælges som oksekød. Levetiden for en mælkeko før slagtning er afhængig af dens evne til at producere mælk. 90% af de dræbte kødkøer er af grunde som infertilitet, mastitis (infektion i 1 eller flere uger), lave produktionsniveauer samt andre årsager.
Æggeindustrien
Kyllinger selekteres selektivt, enten til ægproduktion eller til slagting. Kyllinger opdrættet for at producere æg adskilles efter køn. Hunnerne bliver æglæggende høns, mens hanekyllinger er ubrugelige til ægproduktion og ikke kan anvendes til kødproduktion, så de dræbes umiddelbart efter de er udklæggede. De æglæggende høner holdes i små overfyldte burer, nogle gange med så lidt plads, at dyret ikke engang kan vende om.
Mens kyllinger kan leve i mere end 10 år, slagtes æglæggende høner mellem 2-2,5 år, da ægproduktionen da begynder at dale.
Dette er kun et meget kort overblik over nogle af de umenneskelige praksis inden for animalsk landbrug. De lidelser, der påføres disse dyr, er af en utænkelig størrelse. Nogle mennesker kan vælge at købe økologisk “humant” eller “burfri” kød, mælk og æg, desværre er disse snarere et brand end egentligt dyrevelfærd, og forurener stadig miljøet enormt.
Der er mange måder, hvorpå vores samfund udnytter og torturerer dyr, fra dyreforsøg til brug af pelse og læder.Man kan spørge sig selv om vi skal behandle dyr som råvarer overhovedet? Som mennesker forbeholder vi os ret til at bruge dyr som vi ønsker? Mange veganere tror på, at vi ikke bør. Dette problem er et sted, hvor folk har en tendens til at være enige eller uenige, og det er ofte meget svært at få andre til at acceptere dette synspunkt når snakken falder på en vegansk kost.
Argumenter mod en vegansk diæt og livsstil
Der er mange argumenter mod en vegansk kost og livsstil, men de fleste af dem formår alligevel at være både ugyldige og irrelevante. Udbredelsen af “veganisme” er helt afgørende for vores overlevelse som en art. Problemet med de fleste argumenter mod veganere er, at de ikke adresserer de relevante grunde til at vedtage en vegansk livsstil og i stedet fokusere på trivielle forhold når det kommer til:
- At en plantebaseret kost er sund for vores kroppe og miljøet.
- En vegansk livsstil kan i mange tilfælde komme vestlige livsstilssygdomme til livs
- Vi spilder i øjeblikket mange ressourcer ved at bruge dem til produktion af dyr
- Disse er ressourcer, der kan bruges til at fodre underernærede mennesker i verden og kunne være en del af løsningen på hungersnød.
- Meget er ændret drastisk siden vores jæger-samler dage. Vi producerer nu en så stor mængde animalske produkter, at vi decimerer vores naturressourcer og ødelægger vores miljø. Udbredt veganisme er nu fundamentalt afgørende for vores overlevelse som en art.
- Alle dyr er levende væsener og er i stand til at føle smerte og en bred vifte af følelser, herunder frygt, tristhed og ensomhed. Hvis du føler dig forstyrret ved tanken om dyreovergreb mod hunde og katte, skal du forsøge at forstå, at køer, svin, kyllinger og andre dyr, der anvendes til fødevareproduktion, ikke er forskellige. Madproduktionsdyr bliver misbrugt og tortureret, og det sætter det let. Når du bruger penge på kød, æg, mejeri, dyrebaserede produkter, produkter, der bruger dyreforsøg, dyr i underholdning osv., Siger du faktisk til virksomheden “Jeg støtter det i laver”.
Noget at det mest brugte mod veganere, er at man ikke kan få næring nok. Dette er direkte forkert, da en vegansk kost indeholder alt det vi har brug for som mennesker. Der er et lille men, og det er at B-12 vitamin kun kan fås fra animalske fødevarer. Men som nævnt tidligere, kan man spise et tilskud af dette, og så er kan der ikke argumenteres mere mod at veganere bliver underernærede af en vegansk diæt. Der er også mange som ikk mener at der er nok protein i vegansk mad, men der er rigelige mængder protein i en plantebaseret kost, hvis man spiser alsidigt og sundt.
Hvordan kommer jeg igang med en vegansk livsstil
Det er for mange svært at omvende sig 100% til en vegansk livsstil da kød, mælk og æg er en stor del af vores kultur. Vi på billignaturmedicin er heller ikke altid 100% veganere, men vi efterstræber at være det.
Mange oplever kød og mejerifri mad som kedeligt, og ja, det er svært i starten. Vi anbefaler at man især kigger på det indiske køkken efter inspiration. Desuden kan salater lavet med bønner, kartofler, quinoa, vilde ris, grov bulgur eller andre grove frø, kerner eller kornsorter give en god alsidighed. Rugbrødsmadder kan laves med tahin, avocado, ærtemos eller humus. Kun fantasien sætter grænser og efter et stykke tid får du lyst til en avocadomad istedet for en rugbrød med leverpostej.
Bedste af det hele er at du bliver sundere, støtter miljøet, dyrevelfærd og ikke mindst sparer mange penge ift en konventionel diæt. Så kom igang med en vegansk livsstil. Prøv at starte med 2 uger udelukkende på en plantebaseret kost og vi tør vædde med at du kan mærke en forskel i dit energiniveau og velbefindende. Hvis det er for svært er bare 2-3 dage om ugen til at begynde med, også en god start.
Læs evt også om “hvad bæredygtighed er“